Where: Koncertkapellet
✉ Sankt Hans Gade 51Roskilde
4000
Denmark
Trio Theros – Virtuos kammermusik i verdensklasse
Tre af Danmarks mest fremtrædende unge musikere – violinist Anna Agafia Egholm, cellist Jonathan Swensen og pianist Gustav Piekut – forener deres internationale erfaring og dybe kunstneriske engagement i det nystiftede ensemble, Trio Theros.
Siden dannelsen i 2024 har trioen markeret sig som et af de mest lovende og visionære kammerensembler i Skandinavien. Med baggrund i imponerende solokarrierer bringer de enestående virtuositet, nuanceret sammenspil og stærk personlig intensitet ind i trioformatet – og skaber musikalske oplevelser med både nerve og dybde.
Trio Theros er opstået af et fælles ønske om at udforske klavertrioens repertoire i et kunstnerisk fællesskab, hvor tre stærke stemmer smelter sammen og åbner nye lag i musikken. Det er netop denne passion for klassisk musik og levende fortolkning, der gør deres optrædener særligt nærværende.
Ved Schubertiaden 2025 inviterer Trio Theros publikum ind i den intime og traditionsrige ramme, som Schubert Selskabet tilbyder – et rum hvor kunst og fællesskab mødes. Her fremfører trioen bl.a. Schuberts klavertrio i B-dur, D. 898 – et af komponistens mest elskede og berømte værker, hvor klaver, violin og cello indgår i en sanselig og dramatisk dialog, der balancerer virtuositet med inderlighed.
Koncerten optages og transmitteres af DR P2. Late Night koncert med Mira Siegel
Efter koncerten inviterer vi til en stemningsfuld Late Night-koncert med Mira Siegel – komponist, sanger og sangskriver med en helt særlig stemme i dansk musikliv.
Med sit flygel som medspiller fremfører Mira engelsksprogede sange, der forener elementer fra folk, jazz, klassisk og pop i et poetisk og tidløst univers.
Mira Siegel kan desuden opleves ved flere arrangementer under Schubertiaden 2025, bl.a. i samspil med Roskilde Kammerensemble – et ensemble bestående af talentfulde unge musikere fra Kulturskolen Roskilde.